Kategoriarkiv: Sundhed

Hvordan taber man sig på maven?

Hvordan taber man sig på maven? Dette er et spørgsmål, der tit bliver stillet i diverse forum på nettet. Problemet ligger her i, at mange folk tror, at det er muligt at tabe sig et bestemt sted på kroppen. Her må jeg desværre skuffe den kære læser.
At punktforbrænde er ikke muligt, og hvis man ønsker kun at tabe sig et bestem sted, må man ty til kirurgiske indgreb. Når man taber sig på maven, vil man tabe sig over hele kroppen. Det er muligt, at din krop lagre mere fedt på nogle bestemte steder på kroppen end andre, såsom maven, men for at komme af med mavefedtet, vil man tabe sig over hele kroppen. Mange tror, at det bare kan trænes væk, og ja træning har en god virkning, og det kan hjælpe til et hurtigere vægttab. Men den vigtigste faktor er altså, hvad man propper i hovedet. Har du ikke styr på din kost, kan du lige så godt spare dig selv for den tid du bruger i træningscenteret. For at man kan tabe sig, er det vigtig at man spiser sundt og varieret, samt at man ligger i et kalorieunderskud, hvilket betyder, at man skal spise mindre end sit ligevægtsindtag. Et ligevægtsindtag er, det antal kalorier man skal spise på en dag, for at man hverken taber sig eller tager på. Dette ligevægtsindtag kan variere meget fra person til person, alt efter det ugentlige aktivitets niveau, alder ect. Sidder du på kontor hele dagen, vil dit ligevægts indtag højest sandsynligt være lavere end en hårdtarbejdende håndværker, eller et cykelbud.

Ønsker du at tabe dig, skal du altså starte med at kigge på din kost. Hvis dette synes helt umuligt, kan det anbefales at du opsøger en diætist.

Hvad er proteinpulver?

Proteinpulver er et kosttilskud, der kan tilføre nogle ekstra proteiner til den daglige kost. Pulveret er ofte udvundet af valle, og deraf kommer navnet ”whey protein”. Pulveret fås i rigtigt mange forskellige smagsvarianter, hvoraf chokolade, jordbær og vanilje generelt er standartsmag blandt alle de forskellige producenter. Proteinpulver bruges ofte af folk som styrketræner, dyrker fitness eller bodybuilding. Årsagen til dette er, at proteiner indeholder de vigtige aminosyre som kroppen skal bruge for at opbygge muskler. Ergo er protein altså kroppens byggesten, og det er derfor en ting, der skal inkluderes i kosten hos de der træner for at bygge muskler. Da det generelt kræver meget mad og rigtigt mange proteiner dagligt, er det derfor nemmere at tilføre kroppen lidt ekstra proteiner igennem en flydende shake, end hvis den samme mængde protein skulle tilføres kroppen igennem kød eller fisk.

Det er dog vigtigt at huske, at kosttilskud som proteinpulver aldrig skal erstatte en varieret og sund kost, og kun skal betragtes som et supplement til kosten. Har du en appetit, der er stor nok til at få alle de nødvendige proteiner udelukkende igennem din daglige kost, er proteinpulver derfor heller ikke nødvendigt.

Proteinpulver kan være forholdsvist dyrt, og det kan hurtigt koste ca. 350-400 kr. For 2,5 kg. Dog findes der nogle producenter som uden at gå på kompromis med kvaliteten formår at sælge 2,5 kg for blot 270 kr.

Står du og overvejer at investere i et kosttilskud som proteinpulver, kan det være en god idé først at søge lidt rundt på nettet på de forskellige hjemmesider der sælger kosttilskud, da der kan være mange penge at sparer.

Hvad er Crossfit?

Crossfit er en træningsform, der ligger stor fokus på funktionelle øvelser, der både øger styrken, men også forbedrer konditionen hos udøveren. Det er et patenteret varemærke, som ikke alle kan få lov at bruge.

Crossfit blev udviklet i USA i starten af årtusindskiftet, men træningsformen har spredt sig hurtigt til Europa og resten af verden.
I dag er Crossfit en anerkendt sportsgren i store dele af verden, og der bliver årligt holdt masser af konkurrencer. Siden 2007 er der blevet afholdt verdensmesterskaber, også kaldet Crossfit games, i sprotsgrenen. Her bliver vinderne kåret som ”fittest man on earth” for mændene og ”fittest woman on earth” for kvinderne. Op til de årlige Crossfit games afholdes der kvalifikationsrunder over hele verden så alle nationaliteter har mulighed for at deltage.

Crossfit er en krævende sport som kan medføre mange skader hos udøveren, hvis ikke øvelserne bliver udført korrekt. Mange af øvelserne kræver stor udholdenhed, og ofte består de forskellige workouts af mange repetitioner.

Hvorfor får man hovedpine?

Man får hovedpine af forskellige grunde, og der findes forskellige typer hovedpine.  Nogle hovedpiner skyldes stress, søvnmangel, lavt blodsukker, forhøjet blodtryk og hvis man tager megen medicin, har en uhensigtsmæssig arbejdsstilling eller er udsat for et dårligt indeklima kan det også føre til hovedpine. Nogle patienter oplever også hovedpine, når de et til dialysebehandling, og hvis man har forhøjet blodtryk, kan man få hovedpine af at anstrenge sig.

Det kan fx være spændingshovedpine, som ofte er forbundet med muskelsmerter og forkerte arbejdsstillinger. Spændingshovedpine føles ofte som smerter i begge sider af hovedet, og de opleves som lette til moderate smerter, og de forværres ikke af, at du er fysisk aktiv. Spændingshovedpine minder meget om at have et stramt bånd om hovedet. Spændingshovedpine er i de fleste tilfælde ikke kronisk, men den forsvinder og kommer tilbage med jævne mellemrum.

Du kan også lide af kronisk spændingshovedpine, som antageligt skyldes en fejlkodning i smertesystemet, som gør hjernen overfølsom over for smerte. For at lide af kronisk spændingshovedpine skal man have hovedpine enten hver dag eller hver anden dag. Man kender ikke den nøjagtige årsag til smerterne.

Migræne er ofte forbundet med hovedpine sammen med andre symptomer som kvalme. Kvinder er mere udsatte end mænd, når det kommer hovedpine som migræne, og forskere mener, at årsagen er det kvindelige kønshormon østrogen.

Klyngehovedpine kalder man også for selvmordshovedpine, fordi smerterne er så voldsomme, at mange får lyst til at hoppe ud af vinduet, når de oplever den.

Hvorfor får man gåsehud?

Man får gåsehud, når man er bange eller føler ubehag og kulde. Omkring hvert eneste hår på vores krop er der en hårsæk, omkring hårsækken sidder talgkirtler og en muskel, der knytter håret til musklen. Når musklen får håret til at rejse sig, får vi gåsehud. Uld, vådt træ og et vådt kridt mod en tavle kan også give gåsehud. Hvorfor, ved man ikke endnu.

Hvad er fnat?

Fnat er en smitsom infektion, som klør, og den opstår på grund af små dyr, der hedder fnatmider. Befrugtede fnatmider gnaver sig ind i huden og danner gange i den og fnathunnen dør, når hun har lagt æg i gangene. Ca. tre uger efter begynder det at klø, og nogen gange klør det så meget, at man kradser dem til blodet flyder. Fnat overføres seksuelt eller ved nær kontakt mellem familiemedlemmer og i selskaber med flere mennesker.

Hos kvinder ses fnat hyppigt ved håndled, i området omkring navlen, på fingre, i armhuler og på brystvorter. Hos mænd kan de ses som små vandblærer på penis. Fnatmiderne er så små, at de kun kan ses med mikroskop. Fnat fjernes relativt enkelt, og lægemidlerne kan købes i håndkøb.

Hvad er afasi?

Afasi er den tilstand, ens hjerne kommer i, når man på grund af en hjerneskade mister evnen til korrekt sprogbrug, dvs. at tale, læse, finde de rigtige ord, forstå sprog og at gestikulere, mens vi taler. Det kan både være svært at forstå og at gøre sig forstået, når man har afasi. Afasi er forskellig fra menneske til menneske, men det fælles træk er, at kommunikation er svær og at sprogbrugen er begrænset i forhold til før.

Afasi skyldes en hjerneskade, og denne opstår på grund af slagtilfælde, hjerneblødning og andre sygdomme, som igen skyldes dårligt fungerende blodkar.

Hvad er arp?

Arp er fedtede, hvidgule skæl i spædbørns hårbund. Arp er en mild form for eksem. I nogle tilfælde breder arp sig fra hovedbunden og videre til ansigtet og kroppen. Årsagen til arp er for stor produktion af fedt og hudceller, som bliver afstødt. Arp er ufarligt og relativt nemt at behandle.

Hvad er autisme?

Autisme er en sygdom, som medfører forandringer i hjernen og forårsager udviklingsforstyrrelser hos børn. Når man har autisme, har man unormale sociale færdigheder, sprog- og kommunikationsproblemer og adfærdsforstyrrelser.

Autisme kan ses i langsom udvikling, tilbagegang i barnets udvikling og at barnet mister interessen for andre mennesker. Diagnosen stilles som regel, når barnet er 2 til 3 år. Barnet ser ud til at være i sin egen verden, er i dårligt humør og uberegneligt og har svært ved at tale og forstå, hvad andre siger, og barnet udfører rituelle tvangsprægede handlinger. Symptomerne kan variere, og man kan både have autisme i mild og svær grad.