Kategoriarkiv: Skønhed & Mode

Hvad koster sølv?

Prisen på sølv afhænger af, om det er Sterling sølv, finsølv, tre-tårnet sølv eller såkaldt provins sølv. Prisen på finsølv/sølvbar er ca. 2,63 kr. pr. gram, Sterling sølv koster omkring 1,95 kr. pr. gram, tre-tårnet sølv ca. 1,75 kr. pr. gram og provins sølv ca. 1,26 kr. pr. gram.

Prisen på sølv afhænger af sølvs lødighed, dvs. hvor meget indhold der er af ædelmetal i blandingen, og det bliver målt i promille. Lødigheden kan typisk ses på stemplet på selve sølvgenstanden. Fx har tre-tårnet sølv et stempel med Københavns tre tårne og en lødighed på 826/1000. 826 står for andelen af ædelmetal og 1000 for promille. Sterlingsløv har et stempel med 925/1000 og finsølv har en lødighed på mindst 999/1000.

Hvad koster rubiner?

Rubiner er en af verdens mest kostbare ædelsten, og de kan koste helt op til 2.500.000 pr. karat. Rubiner af dårlig kvalitet kan koste nogle få kroner pr. karat. Det er farven på rubiner, som afgør kvaliteten. Prisen på rubiner afhænger af kvaliteten. Er farven intenst rød, er rubinen gerne af høj kvalitet og derfor også meget dyr at købe. De dyreste rubiner kommer fra Burma, og det er igen den intense røde farve, som afgør kvaliteten og derfor også prisen på dem.

Prisen på rubiner afhænger også af, om de er varmebehandlet eller ej. De bliver som regel varmebehandlet for at forbedre farven og klarhed. De rubiner, som ikke er varmebehandlet, er typisk 2-10 gange dyrere end rubiner, som er varmebehandlet. Klarhed er også et parameter for pris, men forvent ikke, at de skinner som diamanter, og det skal de heller ikke. Det er mere, hvor ren stenen er, og hvor fine ”silketråde”, der er i rubinen. En ren sten med fine ”silketråde” er mere værd end en, som ikke er så ren og har en så fin struktur.

Rubiner bliver typisk også slebet, og det er de runde af dem, som er de mest kostbare.  Rubiner, som er større end 2 karat, er meget sjældne, og derfor også meget kostbare. Med andre ord så afhænger prisen af mange parametre, og de kan fås for fra nogle få kroner pr. karat til flere 100.000 kr. pr. karat.

Hvad koster rav?

Rav er gået op i pris, og derfor kan det i den grad betale sig at sælge sit gamle rav og sine ravsmykker. Prisen varierer dog en hel del, hvis du vil købe det. Prisen på rav er steget voldsomt, fordi kineserne er begyndt at efterspørge det. Hvis du vil sælge dit rav, kan du få helt op til 100 kroner pr. gram for rav. Det varierer dog stadig en del, hvad det koster. Hvis du ligger inde med rav, kan det være en god idé at få det vurderet af en ekspert.

Hvorfor får man strækmærker?

Man får strækmærker, fordi man tager hurtigt på, taber sig hurtigt og vokser hurtigt. 90 % af alle gravide kvinder får strækmærker under deres graviditet. Strækmærker skyldes strækning af huden og hormonelle faktorer, fx steorider fra binyre, østrogen og relaxin på de elastiske fibre i huden.

Hvis man er overvægtig eller en bodybuilder med muskler i hastig vækst, kan man få strækmærker.

Hvorfor får man rynker?

Man får rynker på grund af, at man bliver ældre. Huden bliver med alderen mindre spændstig og den mister molekyler, som kan holde fast i vand og fugt. Huden bliver derfor tørrere, og man får rynker med alderen. Rygning giver gerne rynker, og solens UV-stråler er også en væsentlig årsag til, at man får rynker. Overdreven solbadning og solarier er også meget afgørende for, at man får rynker.

Mimik som smil og at rynke panden kan give rynker. Især når man bliver ældre og ens hud har svært ved at glatte sig ud igen. Ens livsstil kan også være årsag til, at man får rynker. Usund kost, alkohol og indtagelse af stoffer kan give en rynker.