Kategoriarkiv: Kultur

Hvad er sædelighedsfejden?

Sædelighedsfejden er en litterær debat mellem nordiske forfattere i 1880’erne om kønsmoral, og om kvinder og mænd skulle være ligestillede til at have seksuelle forhold før, i og udenfor ægteskab. Sædelighedsfejden bliver også kaldt “handskestriden”.

Georg Brandes kritiserede i sine forelæsninger den patriarkalske familie, hvor manden er herre og kvinden er undertrykt seksuelt. I Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” forlader Nora sin mand, efter at hun finder ud af, at manden går højere op i at se socialt acceptabel ud end deres indbyrdes forhold. Bjørnstjerne Bjørnsons drama ”en hanske” kredser om problemet i, at mænd kunne udfolde sig seksuelt både før, under og mens de var gift, mens kvinden ikke måtte.

Et medlem af Dansk Kvindesamfund Elisabeth Grundtvig spurgte, om kvinder skulle opføre sig seksuelt udfarende som mændene eller om mændene skulle opføre sig seksuelt afholdende som kvinderne. Hun konkluderede, at begge parter skulle være lige på den måde, at de beherskede sig. Georg Brandes kaldte Elisabeth Grundtvigs synspunkt verdensfjernt og dobbeltmoralsk og udgav skrifter under titlen ”Sædelighedsfejden”. Bjørnstjerne Bjørnson var enig med Elisabeth Grundtvig i, at ligestilling betød afholdenhed og selvbeherskelse for begge parter.

Tilhængerne af Brandes gik ind for fri sex for kvinder såvel som mænd. Andre, som var påvirkede af tidens store debatemne var fx norske Arne Garborg, som i romanen ”Mannfolk” er fortaler for papirløst samliv, mens Hans Jæger skildrer unge mænd, der bliver ødelagt af deres uhæmmede seksualitet. August Strindberg var imod kvindesagen og gjorde grin med Ibsens ”Et dukkehjem”.  Bjørnsons tilhængere gik ind for familie og ægteskabet som institution. Kirken og konservative mente, at rollerne allerede var fastlagt, og at ægteskabet var patriarkalsk. Diverse kvindelige forfattere kredsede om konflikten mellem at følge sine lyster til fri kærlighed og den sociale orden. Fx Amalie Skram og Victoria Benedictsson.

Hvad er fascisme?

Fascisme er både betegnelsen for en autoritær, politisk bevægelse og en politisk retning. Efter første verdenskrig blev der dannet flere fascistiske partier i diverse europæiske lande, fx i Spanien, Tyskland, Portugal, Ungarn og Rumænien. Det første land med fascistisk styre var Italien, hvor Benito Mussolini var diktator fra 1922-1943.

Kendetegn ved fascisme er nationalisme og antisocialisme, hvor man fx går til militært angreb på socialister, og hvor landet, man bor i, bliver fremstillet som det bedste i verden, og der er stolthed forbundet med race og folkeslag. Fascisme er også diktatur med en enevældig regent. Fascister ønsker at opbygge en stærk stat, hvor individet og samfundsklasserne er underordnet staten. Staten repræsenterer nationen. Nationen er overlegen og konkurrerer med andre nationer. Krig er derfor en naturlig del af fascisme.

Typisk linker fascister også til fortiden. Mussolini og fascisterne i Italien var inspirerede af romerriget, mens Hitler og nazisterne var inspireret af idéer om en overlegen nordisk race og sagaer. Hitlers nazisme har visse fællestræk med fascisme, men nazisme er dog ikke det samme som nazisme.

Hvad er FN?

FN står for forenede nationer og er en sammenslutning af lande, som i kølvandet på anden verdenskrig den 24/10 1945 gik sammen for at forhindre flere krige. United Nations eller UN er den internationale titel, og FN bestod oprindeligt af 51 medlemslande. Medlemmerne underskrev en pagt om, at de ikke ville angribe hinanden. Medlemstallet er dog faldet efter flere krige.

Hvad er billedsprog?

Billedsprog er sprog, som udskifter det, man taler om, med noget andet. Fx kan man kalde ungdom for ”livets forår” og sige, at ”min elskede er en rose” i stedet for at sige ”min elskede er smuk og dejlig”. Her leges der med årstider og botanik. Billedsprog består af såkaldte troper, som betyder ord og vendinger, der bruges i overført betydning og flyttes fra et fagområde til et andet. Billedsprog maler billeder og udvider mulighederne for at beskrive verden gennem sprog. Billedsprog appellerer til menneskers sanser og fantasi.

Den mest udbredte form for billedsprog er metaforen, dvs. når man blander forskellige udtryk fra forskellige arbejdsområder for at beskrive noget. Det kan være ”du er en traktor” i stedet for det mere realistiske ”du er uendeligt arbejdsom”, som ikke er billedsprog, men almindelig tale. Sammenligningen eller similien adskiller sig fra metaforen ved at have et ”som” imellem de to elementer i beskrivelsen. En sammenligning kan fx være ”Du er som en traktor”.

Hvad er pinse?

Pinse er en kristen højtid, hvor man fejrer, at helligånden kom ned på jorden til disciplene og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne tage ud i verden og fortælle alle om Jesus.

Man fejrer pinse 50 dage efter påske. Pinse markerer den kristne kirkes begyndelse, og kan derfor kaldes kirkens fødselsdag.  Efter at Jesus, som Gud var til stede i, døde på korset, er Gud til stede i verden og mennesker. Oprindeligt er pinsen en jødisk højtid, hvor man fejrer påskens afslutning og at Moses fik lovens taler på Sinaibjerget.

Hvad er kort tillægsform?

Kort tillægsform kaldes også præteritum participium. Et verbum/udsagnsord står i kort tillægsform, når det kan bruges og fungere som et adjektiv/udsagnsord, som beskriver subjektet/navneordet.  Nogle eksempler er: ”Skjorterne hænger vaskede på tøjsnoren”, ”mændene var nervøse” og ”Fuglene er fløjet”.

I en sætning med handling er endelsen på kort tillægsform t, og ordet bliver ikke bøjet. I en sætning, som beskriver en tilstand, bøjes kort tillægsform, og den slutter på ”ede”.

Hvad er kortfilm?

Kortfilm er film, der er korte, dvs. varer i kort tid. Kortfilm kaldes på grund af den korte varighed også for novellefilm, da en novelle er en fortælling, som er kortere end en roman. Kortfilm kan både være spillefilm og dokumentarfilm. Synet på, hvor kort en film må være for at gøre sig fortjent til at blive kaldt kortfilm varierer fra mellem tre til tres minutter. I Frankrig kalder man film, som varer mere end 30 minutter, for middellange film.

Hvad er kommunisme?

Kommunisme er en politisk ideologi, hvor man har en opfattelse af, at alle ejendele bør være fælles. Udtrykket ”kommunisme” forekom første gang i en den franske bog fra 1840 ”Voyage en encarie” af Etienne Cabet. I bogen beskrives visioner for et utopisk samfund, hvor alle lever sammen i fred og fordragelighed. Den tyske filosof Karl Marx skrev sammen med vennen Friedrich Engels ”Det kommunistiske manifest”, som udkom i 1848, og denne bog inspirerede mange kommunister. Der var en del uroligheder og kommunistiske revolutioner i Europa på dette tidspunkt, fx i 1848 i Frankrig, men de mislykkedes alle.

Karl Marx så arbejderklassen som fundamentet for samfundet. Hvis arbejderklassen forenede sig og stod sammen, kunne den tage magten og skabe en kommunistisk stat, hvor alle arbejdede og fik betaling efter evner, og ikke ud fra hvilken samfundsklasse de kom fra. Proletariatet, dvs. arbejderne, var i flertal, og ville derfor kunne tage magten fra de få, der havde ejendomme, kapitalisterne. Proletariatet ville ifølge Marx herske i et demokrati, hvor alle klasseskel skulle opløses. Alle skulle være lige og have de samme rettigheder og muligheder i den kommunistiske stat, som Marx beskriver.

Karl Marx forestillede sig, at en kommunistisk revolution ville bryde ud i sin samtids mest udviklede og industrialiserede lande, som fx England og Tyskland, men den første kommunistiske revolution, som førte til en ny regeringsform, brød i 1917 i stedet ud i bondesamfundet og zarriget Rusland.

Karl Marx skrev sit hovedværk ”Das Kapital” eller ”kapitalen”, som den hedder på dansk, på biblioteket i The British Museum i London. Han nåede ikke at gøre værket færdigt før sin død, så vennen Friedrich Engels redigerede og udgav de sidste dele af værket for ham. Den sidste del af ”Kapitalen” udkom i 1894.

Hvad er komposition?

Komposition er opbygningen af et kunstværk, dvs. måden, det enkelte kunstværk er sat sammen på. Komposition kan både være opbygningen af et musikalsk værk samt billeder og tekster. Udtrykket komposition bruges mest indenfor musik, hvor navnet på den, der har sat det enkelte musikstykke eller sang sammen, kaldes en komponist.

Komposition er, når man taler om litteratur, både ydre komposition og indre komposition. Ydre komposition er formen og genren, som forfatteren har valgt, fx en roman med kapitler, et digt og en novelle. Den indre komposition er, hvordan budskabet er formidlet, og hvordan det hele er struktureret. Fx ude-hjemme-ude i eventyr, når helten drager ud i verden, overvinder modstand, og vender hjem med prinsessen og det halve kongerige. Et andet eksempel på indre komposition er den såkaldte ”stream of consciousness”, hvor karakterernes tanker flyder rundt uden fast kommatering og kontrol. Dette er også indre komposition.

Komposition i malerier er maleriets opbygning og hvordan maleriet præsenterer sit motiv. Det kan fx være en symmetrisk komposition, hvor de enkelte dele er arrangeret regelmæssigt eller som spejlbilleder, så de balancerer i forhold til hinanden. Et maleri har linjer, dvs. man kan give dem, som kigger på billedet, en fornemmelse af, hvor øjnene skal hen, når de kigger. Et maleri kan fx også være komponeret, så det har det gyldne snit. Det gyldne snit er, når kunstneren rykker det centrale motiv og horisonten i maleriet op og ned i forhold til midten af billedet, så det rammer det gyldne snit, der giver harmonisk opbygning.

Hvad er kærlighed?

Kærlighed kan være mange ting i daglig tale, men en brugbar definition er en varm og inderlig følelse, som man har for et andet menneske. Kærlighed er både et abstrakt begreb og konkrete tilstande i din hjerne og krop.

Der skelnes typisk mellem fire typer kærlighed, som stammer fra de gamle grækere i antikken, bl.a. Aristoteles. Kærlighed mellem par, som er fysisk tiltrukket af hinanden og føler, at de mangler og længes efter hinanden, kaldes eros. Agape er platonisk og uselvisk kærlighed, som man nærer til familie, venner, til sin næste og til sin Gud. Agape er kærlighed uden betingelser og forbehold, hvor man giver uden at kræve at få noget tilbage. Den tredje type kærlighed er philia, der er åndelig kærlighed, som man oplever i et jævnbyrdigt forhold mellem venner og foreningsfæller. Philia som kærlighedstype handler om hensyn, dydighed og fortrolighed. Den fjerde form for kærlighed storge er familiekærlighed. Dvs. kærlighed, man føler for sine børn og sin familie samt det ubrydelige bånd der findes, når man er i familie med hinanden eller har stiftet familie sammen. Storge er kærlighed, der er knyttet til situationer og personer, som man er bundet til for evigt.

Kærlighed eller nærmere bestemt forelskelse fungerer som et rusmiddel, der går ind og påvirker centre i vores hjerner og får os til at opleve lykke og eufori. Dit nydelsescenter i hjernen bliver aktiveret, når du er forelsket. Det er nok at se et billede af den, du er forelsket i, så udløses der dopamin i hjernen, og dopamin virker som et belønnelsesstof, der kobler din elskede sammen med noget godt. Under forelskelse udskiller din krop hormonet oxytocin, der sørger for fysisk tiltrækning. Når du er ramt af forelskelse og kun kan tænke på den, du er forelsket i, er det fordi niveauet af serotonin i din krop er faldet.