Alle indlæg af Taleboblen

Hvorfor får man hikke?

Der er en god grund til, at vi mennesker får hikke. Faktisk er hikke beregnet som en selvhjælpende reaktion på, hvis vi får mad på tværs i spiserøret. Hikke opstår, hvis følelegemerne i spiserøret og i mavesækken registrerer, at der sidder noget på tværs. Hikke kan også opstå, hvis du er meget sulten, ved store madindtag eller når du drikker kulsyreholdige drikke. Derudover kan hikke fremprovokeres af for meget alkohol, ophidselse og af stress.

I yderst sjældne tilfælde kan hikke vare op til flere på grund af sygdomme i hjerne, hals eller fra organer i bughulen. Lidelser som sukkersyge, nyresvigt og forskellige slags medicin kan desuden også medføre hikke.

Et hik er en hurtig indånding af luft. Samtidig med indåndingen lukker vores stemmelæber sig også hurtigt, hvilket skaber hikkelyden.

Hvorfor får man sidestik?

Et sidestik kommer ofte når du er ude og løbe, og det starter som regel som en begyndende smerte under ribbenene i den ene side af kroppen. De stikkende jag kan hurtigt bliver værre og værre, og du kan være nødt til at stoppe op og holde i siden. Sidestikket opstår og forsvinder pludseligt og det er som regel ikke forbundet med noget farligt.

Der er mange teorier om, hvorfor man pludselig får sidestik, og ingen ved endnu præcist hvorfor det forekommer. En af de ældste teorier om, hvorfor sidestik opstår, er milten. Skrønen går på, at fordi milten indeholder et depot af røde blodlegemer, der strømmer ud i blodet under fysiske aktivitet for at øge transporten af ilt, så resulterer disse sammentrækningerne i smerterne i siden. Denne skrøne er dog for længst aflivet.

En anden teori om, hvorfor man får sidestik, er træthed i mellemgulvet. De ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen kan under fysisk træning blive trætte, hvilket kan resultere i sidestik. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, og når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene, hvilket muligvis kan give sidestik.

En tredje grund til sidestik lyder, at det opstår på grund af de rystelser, der sker i maven under fysisk aktivitet. Dette skyldes muligvis, at organerne i bughulen trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber.

Fjerde teori om sidestik går på, at man kan få sidestik, hvis ens ryg krummer. Ryggens krumning kan altså muligvis have betydning for, om man får sidestik.

Den femte teori siger, at et sidestik kan fremprovokeres, hvis mavesækken er fuld. En fyldt mavesæk kan ifølge denne teori give sidestik, fordi den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret under for voldsom fysisk aktivitet.

Sjette og sidste teori handler går på, at jo flere kulhydrater man indtager, jo nemmere får man sidestik, da kulhydrater bruger længere tid på at passere gennem kroppen, hvorfor det belaster dig, hvis du er fysisk aktiv.

 

 

Hvem er Behandlingsskolerne?

behandlingsskolerneBehandlingsskolerne i København er en række behandlings og uddannelsestilbud for børn og unge med psykiske diagnoser som autisme, ADHD, OCD, Tourettes syndrom, angst, spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. En række af de indskrevne børn har også op til tre-fire psykiske diagnoser samtidig. Behandlingsskolerne i København blev sat i verden for over 10 år siden af en psykolog , der ønskede at etablere en række tilbud, der gav børn med psykiske lidelser en chance for at få et ”almindeligt” liv, på trods af deres udfordringer. Lige siden har Behandlingsskolerne, der udelukkende er drevet af ildsjæle, der brænder for deres arbejde, haft fokus på det enkelte barns behov. Et delmål for Behandlingsskolerne er, at når først en elev er startet på en af skolerne, vil han eller hun på intet tidspunkt blive bedt om at forlade skolen igen. På samme måde er målet for Behandlingsskolerne også, at børnene vil kunne se tilbage på deres forløb på Behandlingsskolerne og tænke: “Der var faktisk nogle, der ville mig det godt”.

Behandlingsskolerne tager i hånden og hjælper på vej

På alle Behandlingsskolernes tilbud arbejder de ansatte pædagoger, lærere, familiebehandlere og psykologer ud fra tesen om, at børn og unge udvikler sig bedst gennem en målrettet behandling, hvor der bliver stillet krav. På den måde udfordres både børnene og de unge på en god og nærværende måde, og man sørger man for, at de hele tiden udvikler sig. Naturligvis stilles der på ingen måde nogen krav til hverken børn eller unge, som de ikke vil kunne magte. Det, der altid har været det store fokus for Behandlingsskolerne er, at målrette både udviklings- og uddannelsesforløbet til det enkelte barn eller unge menneske, og samtidig være opmærksomme på, at alle er forskellige, og derfor også skal behandles forskelligt.

Tilsammen har alle ansatte på Behandlingsskolernes en utrolig bred viden om, hvordan børn og unge med psykiske lidelser kan og skal hjælpes. Derudover er alle ansatte dagligt i tæt kontakt med hinanden, og kan på den måde sparre og trække viden på tværs af de i alt 14 institutioner, som Behandlingsskolerne dækker over. Behandlingsskolerne tager fra start det enkelte barn eller unge menneske i hånden, og hjælper, støtter og udvikler på den bedst mulige måde.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Behandlingsskolerne, kan du læse mere på Wikipedia samt følge med på Facebook og LinkedIn.